Hvordan researcher jeg bedst til min jobansøgning?

Betydningen af research for din jobsøgning

En grundig research af virksomheder, deres produkter eller services, branchen og relevante trends og lignende er afgørende for din jobansøgning. Dette giver dig f.eks. mulighed for at sikre, at virksomhedens værdier stemmer overens med dine egne. Derudover, hvis virksomheden oplever meget hård konkurrence, eller er udsat for disruption fra nye teknologier, kan det havde stor indflydelse, på om det faktisk er en god ide at skifte til virksomheden. Undersøgelsen af disse aspekter bidrager naturligvis også til, at du kan skrive en god ansøgning, da du har en dybere forståelse for virksomheden og dens situation.

Nedenfor kan du se en række aspekter, som er relevante at undersøge i forbindelse med din jobansøgning. Hvorvidt at alle punkter er lige vigtige for din situation, kan kun du vurdere. Dog kan du nedenfor hente inspiration til., hvad du kan undersøge og hvor du eventuelt kan finde informationerne henne. Ved mindre der er noget meget graverende, anbefales det at vurdere virksomheden ud fra et helhedsindtryk.

  1. Virksomhedens værdier, vision og mission
  2. Virksomhedens “om os sektion” og ”karriere sektion”
  3. Virksomhedens bæredygtighedssektion
  4. Virksomhedens produkt(er) og eller service(s)
  5. Virksomhedens reviews på Glassdoor
  6. Virksomhedens Trustpilot anmeldelser
  7. Din kommende chefs baggrund
  8. Tidligere åbne stillinger i samme afdeling
  9. Pressemeddelelser fra virksomheden
  10. Virksomhedens sociale medier (LinkedIn)
  11. Nyheder skrevet i pressen om virksomheden
  12. Rapporter fra analysehuse om trends, teknologier og lignende der påvirker virksomhedens industri
  13. Virksomhedens konkurrenter
  14. Virksomheds finansielle resultater

1. Virksomhedens værdier, vision og mission

Undersøg dette for at afklare om I deler værdier og om du kan afspejle dig i virksomhedens værdier, vision og mål. Hvis I slet ikke er et match, er det værd at overveje om man virkelig vil arbejde for virksomheden. Du kan næsten altid finde disse informationer på virksomhedens “om os side”, i deres ”karriere sektion”, eller i deres årsrapporter. En virksomheds årsrapport kan i langt de fleste tilfælde findes på CVR.dk.

2. Virksomhedens “om os sektion” og ”karriere sektion”

En virksomheds “om os sektion” og deres ”karriere sektion” giver ofte et godt indblik i de grundlæggende aspekter omkring virksomheden, hvilket er gode grundlæggende informationer at have styr på. Dette kunne være, hvornår virksomheden er grundlagt, hvor mange lande de er aktive i, hvor mange medarbejdere de har osv. Hvis virksomheden ikke har en ”om os” sektion på deres side, kan du ofte finde disse eller lignende information på deres LinkedIn side. I ”karriere sektionen” præsenterer mange virksomheder udover de aktuelt ledige stillinger også ofte indblik i deres kultur og arbejdsplads. I denne sektioner kan man ofte finde interviews med deres medarbejdere, der givet et indblik i deres hverdag og fortæller om kulturen. Derudover kan man ofte også finde informationer om, hvad virksomhedens perspektiv på en god arbejdsplads er, hvad deres hjemmearbejdspolitik er, samt værdier omkring samarbejdet.

3. Virksomheds bæredygtighedssektion

Virksomhedens bæredygtighedssektion kan være god at undersøge, hvis der er tale om en stilling i en virksomhed, der ikke (direkte) bidrager til bæredygtighed. Denne sektion finder du oftest i deres “om os sektion”, eller som en selvstændig underside. I denne sektion kan du læse om, hvad de gør for bæredygtighed, eller mere om deres politikker relaterer sig til bæredygtighed. Hvad de gør og hvor meget de gør kan have en betydning for om det er en virksomhed man vil arbejde for, eller ikke.

4. Virksomhedens produkt(er) og service(s)

Selv hvis dit drømmejob ikke omhandler at sælge virksomhedens produkt(er) eller service(s), er det relevant at forså som minimum, hvad de sælger til hvem og hvorfor. Med denne indsigt kan du bedre forstå den virkelighed du træder ind i ved virksomheden. Informationerne om hvad de sælger til hvem og hvorfor vil fremgå forskellige steder på virksomhedens hjemmeside (eks deres blog, nyhedssektion hvor de måske fortæller succeshistorier om hvordan de løste deres kunders problemer, på deres produktside / serviceside), deres sociale medier samt oftest også i deres stillingsopslag.

5. Virksomhedens reviews på Glassdoor

Glassdoor, kan du finde nuværende og tidligere medarbejderes vurdering af deres arbejdsplads i et anonymiseret format. Med andre ord har du her gode muligheder for at få et “insider perspektiv” på din måske kommende arbejdsplads kultur, ledelse m.v. på godt og ondt.

6. Virksomhedens Trustpilot anmeldelser

Trustpilot kan du se kunders anmeldelser af mange virksomheder. Hvis den virksomhed du undersøger bliver ved med at få mange dårlige anmeldelser, er det værd at overveje om du vil arbejde for dem. Omvendt kan mange gode anmeldelser fortælle en historie om en virksomhed, der skaber værdi for sine kunder og kan være et godt sted at arbejde.

7. Din kommende chefs baggrund

At forstå de tidligere åbne stillinger i din kommende afdeling kan være en god indsigt at have i forhold til at forstå hvilke andre profiler og roller dine kollegaer er eller varetaget. En måde at undersøge dette på er ved at bruge Jobindexes jobannoncearkiv. Jobindex har igennem de sidste år opbygget et arkiv med over 3.4 millioner stillinger der tidligere har været slået op på Jobindex. Der er med andre ord en sandsynlighed for, at du kan finde nogle af de tidligere stillinger som virksomheden har slået op der. Du kan søge i deres arkiv gratis og kan finde det på dette link. Alternativt kan du google på den specifikke afdeling og job.

8. Tidligere åbne stillinger i samme afdeling

Virksomheden udgiver via press releases officielle meddelelser, der kan være spændende at læse i forhold til din jobsøgning. Det kan f.eks. omhandle deres seneste kvartalsregnskab og hvorfor resultatet blev som det gjorde, lanceringen af et nyt produkt, et samarbejde med en anden virksomhed eller lignende. Press releases kan ofte findes på virksomhedens hjemmeside eller på deres LinkedIn, eller i mere eller mindre kommenteret facon i medierne.

9. Pressemeddelelser fra virksomheden

Virksomhedens bæredygtighedssektion kan være god at undersøge, hvis der er tale om en stilling i en virksomhed, der ikke (direkte) bidrager til bæredygtighed. Denne sektion finder du oftest i deres “om os sektion”, eller som en selvstændig underside. I denne sektion kan du læse om, hvad de gør for bæredygtighed, eller mere om deres politikker relaterer sig til bæredygtighed. Hvad de gør og hvor meget de gør kan have en betydning for om det er en virksomhed man vil arbejde for, eller ikke.

10. Virksomhedens sociale medier (Linkedin)

Virksomhedens LinkedInside er godt sted at besøge i forbindelse med din research. Via LinkedInsiden kan du måske finde frem til, hvem du kan ende med at arbejde sammen med. Derudover kan du ofte også se andre typer af nyheder end dem du ser i pressemeddelelser og lignende. Det kan f.eks. være nyheder om company retreats, hvis medarbejdere har været til konferencer, hvis de har samlet ind til et godt formål, fodboldtrøje fredag eller lignende.

11. Nyheder skrevet i pressen om virksomheden

Du kan google virksomheden og skrive nyheder; eks. “Novozymes nyheder”, eller “Novozymes nyheder Børsen / Finans / JP / Politikken” og se hvad medierne har skrevet om virksomheden for nyligt. Alternativt kan du gå ind på ovennævnte hjemmesider og bruge deres søgefunktion. Sådan kan du få et mere eksternt perspektiv på, hvordan det går i virksomheden.

12. Rapporter fra analysehuse og konsulenthuse om trends, teknologier og lignende der påvirker virksomhedens industri

At forstå de tendenser, teknologier og lignende, der påvirker virksomheden og dens industri er vigtige at forstå i forhold til at vurdere om det er en god ide at søge stillingen. Det er også relevant input for at skrive en ansøgning, der viser indsigt i virksomhedens omverden og i forhold til at vise, at du har gjort dig umage med dit forarbejde til samtalen. Hvad der er relevant at undersøge, afhænger af den givne stilling og den givne virksomhed.

Af virksomheder, der skriver potentielt relevante rapporter og af høj kvalitet kan nævnes Mckinsey & Company, Boston Consulting Group, PWC, og EY. Fremgangsmåden for at finde rapporterne vil være enten at gå ind på deres hjemmeside og finde deres rapport / insight sektion, eller google Mckinsey og så det givne topic. Alternativt kan du google rapport om xyz emne og så bare undersøge om afsenderen heraf er ekspert på området.

13. Virksomhedens finansielle resultater

Undersøg virksomhedens finansielle resultater de sidste 3 år for at se om virksomheden er inde i en god periode og eller om de har modstandskraft nok, hvis den økonomiske situation vender eller lignende. Konkret kan det være relevant at undersøge om virksomhedens omsætning stiger eller falder, om virksomhedens indtægter stiger eller falder, udviklinger i gæld og egenkapital. Du kan i langt de fleste tilfælde finde et selskabs årsrapporter på cvr.dk.

14. Virksomhedens konkurrenter

Det er oftest relevant at vide, hvem virksomhedens konkurrenter er, hvad der adskiller virksomheden fra konkurrenter og hvordan det går for konkurrenterne. Det er relevant i forhold til at forstå, om det faktisk er hos konkurrenten man burde søge en stilling, fremfor den man er ved at søge nu. Det handler om at forstå den virkelighed, man som medarbejder træder ind i. Om ikke andet vil man kunne svare på spørgsmålet ”hvorfor os og ikke konkurrent x” til samtalen.

Du kan for eksempel undersøge deres press-releases eller finansielle resultater for at forstå, hvordan det går for dem. Hvis der er tale om en børsnoteret virksomhed, kan det være relevant at se på aktiekursen for at se, hvordan analytikerne mener det går for virksomheden. Det kan også være relevant at se på konkurrenternes Trustpilot, Glassdoor og andre aspekter beskrevet ovenfor, men det afhænger af den konkrete situation, hvad og hvor meget det giver mening at undersøge.

Du kan finde virksomhedens konkurrenter ved eks. at google på det produkt de sælger, eks. hvis der er tale om en stilling ved Tesla, kan du google på elbiler. I andre tilfælde kan det give mening at undersøge hjemmesider, der sammenligner produkter, eks på Pricerunner og her se hvilke produkter der dukker op. Du kan evt. også anvende Crunchbase og lignende sider, der har større databaser med virksomheder og avancerede søgefunktioner. Siderne tilbyder oftest kortere gratis prøveperioder.