Mit navn er Mohammed Ayoub og jeg er Kommunikations- og Presseansvarlig i Viasol A/S, der snart bliver til 1KOMMA5° Danmark – en del af Europas hurtigst voksende Cleantech-virksomhed, 1KOMMA5°, der på blot lidt over 2 år er blevet en unicorn.
Vores virksomhed sælger bæredygtige energiløsninger til private og erhverv, hvor solenergi er i højsædet. Herunder fører vi en lang række produkter, hvor solceller, batteribanke, intelligent energistyring, varmepumpe, ladestander, m.v. indgår i sortimentet.
Vi er på mange måder “committede” til bæredygtighed. Vores overordnede mål er, som vores navn også antyder, at vi gerne vil stoppe verdenstemperaturen i at stige over 1,5 grader inden 2030. Dette mål er en reference til Parisaftalen i 2015, hvor man vurderede, at verdenstemperaturen skulle holdes fra at stige 2 grader – og gerne under 1,5 grader – inden 2030.
1KOMMA5° er allerede Europas største solcellevirksomhed. Det indebærer også, at vi i høj grad spreder solcelleanlæg og dertilhørende grønne løsninger ud i verden. Dette gør vi med fokus på optimale løsninger for både private og erhverv, der kan minimere elregninger, reducere CO2-udledning og skabe grønnere energikilder. Noget, der i sidste ende også passer bedre på elnettet, både nationalt og på europæisk plan.
Derudover gør vi også en masse ting ved siden af salget af vores konkrete produkter. Herunder har vi eksempelvis lavet en aftale med virksomheden Contribe, der faciliterer muligheden for, at vores kunder, når de har lagt en ordre, kan vælge mellem 3 grønne formål, som de gerne vil støtte på vores regning.
Her får kunderne mulighed for at vælge mellem følgende muligheder:
Vores mission er altså klar. Vil vil gøre solenergi til den primære energikilde i verden, og vi vil passe på verden, mens vi gør det.
At passe på verden inkluderer også, at vi konstant arbejder på at udvikle vores produkter og fremstilling deraf. Derfor har vi også taget fat i en af solcellebranchens største “syndere”, som er udvindingen af silicium. Størstedelen af verdens silicium-udvinding sker i Kina, hvor der både har været dokumenteret slavelignende arbejdsforhold og produktionsmetoder, der ikke tager højde for CO2-udledningen.
Vores modsvar til dette har været, at vi har skabt vores eget solcellepanel, 1KOMMA° Full Black-panelet, der er skabt på silicium, der er udvundet i Tyskland, under ordnede og ordentlige arbejdsforhold.
Derudover sikrer vi også, at størstedelen af vores produktleverandører også kan dokumentere, hvordan værdikæden er på deres produkter.
Vi vil sprede det bæredygtige budskab og skabe en grønnere verden uden at gå på kompromis med mennesker eller produktionsforhold.
Der har været en del store udfordringer for Viasol (snart 1KOMMA5° Danmark) siden opstarten i 2011. Det har været alt fra hackerangreb, der lukkede os ned til Covid-19, der skabte lock-down og decideret pladsmangel, som periodisk har umuliggjort nødvendig vækst.
Den ubetinget største udfordring, vi har haft, er dog energikrisen. Her eksploderede efterspørgslen på solceller fra den ene dag til den anden, da Rusland invaderede Ukraine, og det var der ganske enkelt ikke nogen, der var klar på.
Vi havde hverken mandskab eller lager til at håndtere efterspørgslen, og det betød, at vores rådgivere var nødt til at frabede sig opkald og prioritere at modtage mails, så det kunne tages med et overblik i kronologisk rækkefølge. Efterspørgslen tømte vores lager og skabte en problematik med at få varer hjem, for det kunne mærkes helt ned gennem værdikæderne, hvor essentielle råvarer også var udsolgt.
I første omgang, forsøgte vi at ansætte så mange som muligt i alle afdelinger, så vi kunne modstå trykket. Dette resulterede i, at vi gradvist kunne rykke os tættere og tættere på at kunne få håndteret kunderne. Det var dog tålmodigheden (både kundernes og vores egen), der måtte til for at få fyldt lageret igen og sende produkterne ud i kundernes retning.
Det er næsten på sin plads at sige tak til kunderne for deres tålmodighed.
I øjeblikket er vi i gang med et kæmpe projekt, hvor vi er ved at lave et navneskift. Vi blev i forsommeren 2023 opkøbt af den fremadstormende CleanTech-virksomhed, 1KOMMA5°, og nu skal vi hedde 1KOMMA5° Danmark.
Vi arbejder derfor på en ny hjemmeside, nye signaturer, interne dokumenter, kontrakter, m.v. Det er et stort projekt, men det er det hårde arbejde værd, for det kommer til at blive så givende for Danmark og resten af verden. Vi lancerer i marts 2024